Sefardiske jøder er efterkommere af de jøder, som boede i Spanien og Portugal før uddrivelsen i 1492.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. ord af hebraisk sefardim 'spanske jøder', afledning af Sefārad 'Spanien (og Portugal)'.
De sefardiske jøder bosatte sig især i Nordafrika, Italien, Tyrkiet, Mellemøsten og på Balkan, hvor de fastholdt deres jødisk-spanske sprog og kultur. De var ofte højtuddannede og velhavende, hvorfor en del desuden blev modtaget i vesteuropæiske byer.
I dag bruges betegnelsen også om de orientalske jøder, som siden staten Israels oprettelse er kommet til landet, bl.a. fra de arabiske lande. De orientalske jøder udgør i dag ca. halvdelen af Israels befolkning. Der er betydelige kulturelle og religiøse forskelle mellem dem og de ashkenaziske jøder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.