særlig rådgiver

I modsætning til det øvrige embedsværk kommer og går de særlige rådgivere med ministeren. I det øjeblik der udskrives nyvalg, må den særlige rådgiver pakke sine ting og forlade ministeriet samme dag. Vedkommende bevarer sin løn i op til 6 måneder. Ved nyt job i denne periode modregnes der i lønnen som særlig rådgiver.

Den særlige rådgiver kan varetage forskellige funktioner afhængig af ministeren og den særlige rådgivers tidligere job og erfaringer: Kommunikationsopgaver, opgaver i forhold til parti og valgkreds som det almindelige embedsværk ikke må bistå ministeren med, samt rådgivende opgaver af forskellig art. Den særlige rådgiver er ofte daglig sparringspartner med ministeren, ligesom departementschefen vil være det.

De særlige rådgivere har været accepteret siden årtusindskiftet. De har været fulgt med stor offentlig og politisk interesse – ikke mindst fordi de indebærer en ellers ukendt politisering af det danske embedsværk. Det vakte eksempelvis betydelig opsigt, da statsminister Mette Frederiksen udpegede en af sine særlige rådgivere, Martin Rossen, som stabschef i Statsministeriet.

Flere betænkninger har beskæftiget sig med de særlige rådgiveres roller, vilkår og aflønning (betænkning 1443/2004 og betænkning 1537/2013).

I begyndelsen var de særlige rådgiveres opgaver overvejende at hjælpe ministeren med håndtering af presse og medier. Sidenhen har opgaverne for nogle særlige rådgivere været af mere faglig karakter, ligesom kontakterne til ministerens politiske bagland kan fylde.

• Betænkning 1443/2004: Betænkning nr. 1443 – Embedsmænds rådgivning og bistand (fm.dk)
• Betænkning 1537/2013: Betænkning nr. 1537 om ministrenes særlige rådgivere – et serviceeftersyn (fm.dk)