Sækkepibe

.

Sækkepibe. Et syn, man jævnligt møder i Skotlands gamle borgbygninger.

.

Sækkepibe, blæseinstrument, der består af flere piber, oftest en melodipibe (chanter) med fingerhuller og en til tre baspiber med faste toner (droner). Piberne er enten af klarinettype (enkelt rørblad og oftest cylindrisk boret) eller obotype (dobbelt rørblad og oftest konisk boret).

Piberne forsynes med luft fra en sæk, der er fremstillet af dyreskind eller gummi. Sækken, som musikeren holder under armen, fyldes med luft igennem en pibe, der blæses med munden; denne pibe er forsynet med en ventil, der skal hindre luften i at slippe ud igen den forkerte vej, fx på den skotske Highland pipe. Sækken kan også fyldes med luft fra bælge, der er fæstnet med en rem til musikerens ene arm, fx på den irske union pipe. Luften ledes ud i piberne, der er fastgjort til sækken med træsokler, når musikeren med armen trykker på sækken.

Sækkepibens oprindelse og alder er uvis. Den er med sikkerhed bevidnet i Romerriget under kejser Nero og var hyppigt anvendt i middelalderen. Den bruges i folke- og militærmusik og er udbredt i Indien, Nordafrika, Øst- og Vesteuropa. Især den skotske sækkepibe er kendt verden over. Sækkepibemusik er bl.a. kendetegnet ved en pauseløs tonestrøm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig