rustsvampe

Sortrust, Puccinia graminis, der findes på græsser, er et eksempel på en rustsvamp med en såkaldt fuldstændig livscyklus, der omfatter alle de for rustsvampe kendte fem sporeformer. Fra en basidiespore spirer en svampetråd, hyfe, på bladet af en vild berberis. Hyfen udvikler haustorier, som tapper værten for organisk stof. Den indhentede energi og stoffet bruges til vækst og dannelse af befrugtningsorganer, spermogonier, indeholdende encellede sporer, kaldet spermatier.

Efter fusion mellem to spermatier dannes skålrustanlæg, æcidier, hvori der dannes kæder af skålrustsporer, æcidiesporer. Æcidiesporer kan ikke overleve på berberis, og der sker et værtsskifte til græsser. Her dannes hobe af sommersporer, uredosporer. Hobene er kun millimeterstore, men kan indeholde mange hundredtusinder sporer, som kan inficere nye planter sommeren igennem. Ved angreb tidligt på sæsonen kan græsplantens kerneudbytte nedsættes betydeligt. Hen på sensommeren og efteråret dannes hobe med vintersporer, teliosporer, som giver ophav til stilksporeceller, basidier, hvorpå der dannes stilksporer, som kan inficere vild berberis. I 1903 blev det ved lov forbudt at plante almindelig berberis i Danmark, og sortrust er i dag udryddet herhjemme.

Tidselrust, P. suaveolens, er almindelig på marktidsel og er forsøgt anvendt til biologisk bekæmpelse af denne. Filtrust, arter af slægten Cronartium, har værtsskifte mellem femnålede fyrrearter og Ribes, fx ribs og solbær. Se også bævrerust og Coleosporium.

Rustsvampe forårsager størst udbyttetab i korn. I hvede tillægges gulrust (P. striiformis) størst betydning. Ved angreb ses orangegule, afsmittende sporehobe på bladene. Ved kraftige angreb visner bladene meget hurtigt, og der forekommer store udbyttetab. Brunrust (P. recondita) i hvede og rug er årsag til brune sporehobe på bladene; angreb kommer ofte så sent i vækstsæsonen, at udbyttet ikke reduceres. I byg fremkalder bygrust (P. hordei) brune rustpustler (blærer) på bladene, og der kan ske betydelige udbyttetab. Sortrust angriber hvede, rug, havre og andre græsarter, men findes ikke længere i Danmark; smitte fra andre lande ses meget sjældent. Græsarter kan også angribes af rustsvampe, hvor kronrust (P. coronata), rapgræsrust (P. poarum) og lundrapgræsrust (P. poae-nemoralis) har størst betydning. I bederoer kan bederust (Uromyces betae) optræde i visse år i den sydlige del af Danmark.

Rustsvampene kan spredes over store afstande med vinden, og bl.a. gulrustsporer kan spredes fra land til land. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed over for rustsvampe. Ved tidlige og kraftige angreb på korn kan svampen fjernes ved kemisk bekæmpelse med svampemidler.