Haustorium, den fysiske forbindelse mellem to organismer fra svampe- og/eller planteriget, hvorigennem den ene optager vand og næring fra den anden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet haustorium er afledt af latin haurire 'øse', dvs. 'instrument til at øse med'.

De næringsopsugende hyfer hos snyltende svampe som fx arter af bladskimmel, meldug og rustsvampe er haustorier; de gennemtrænger cellevæggen, men ikke cellemenbranen i værtsplanter, der herefter afgiver kulhydrater til svampen.

Ordet haustorium blev første gang anvendt i 1813 som betegnelse for det vand- og næringsopsugende organ, som snylteplanten nældesilke (Cuscuta europaea) sender ind i værtsplanten. Betegnelsen er siden anvendt om en række strukturer med samme fysiologiske funktion, men hvor konstruktionen og oprindelsen/anlæggelsen varierer fra et kompliceret, mangecellet organ hos snylteplanter til udposninger fra en enkelt hyfe-celle hos svampe.

Haustorier anlægges fx også hos græssernes og de tokimbladede planters kim, hos kimsækken hos sidstnævnte og hos mosser og karsporeplanter, hvor den såkaldte fod forbinder den sporebærende generation (sporofyten) med forkimen (gametofyten).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig