rosen

Rosen, erysipelas, bakteriel hudinfektion, der viser sig som en velafgrænset, mørkerød, varm og øm hævelse. Den vokser i størrelse pga. spredning af bakterierne ud i den omgivende underhud. Udviklingen ledsages af hurtig temperaturstigning, ofte med kulderystelser, almen sygdomsfølelse, hovedpine og kvalme. Infektionen optræder oftest på underbenene eller i ansigtet, sjældnere på hænder og arme. Væskefyldte blærer kan fremkomme pga. løsning af overhuden.

Betændelsen fremkaldes af beta-hæmolytiske streptokokker, der spreder sig i huden. Indgangsporten kan fx være et bensår eller øregangseksem, men er ofte usynlig. Samtidig infektion med stafylokokker kan medføre dyberegående betændelse, der kan omfatte muskelhinderne og medføre lokaliseret vævsdød (nekrose). Forløbet er alvorligst ved nedsat immunforsvar og hos ældre personer med dårligt kredsløb. Gentagne tilfælde i samme hudområde kan medføre varig destruktion af hudens lymfekar, hvilket viser sig som dejagtig hævelse (lymfødem) og evt. puklet, furet hud (elefantiasis).

Infektionen behandles med penicillin i store doser, evt. rettet mod både strepto- og stafylokokker. Kirurgisk behandling af vævsnekrose kan være nødvendig i sjældne tilfælde. Hyppig tilbagevendende rosen kan forebygges ved langtidsbehandling med penicillin.

Knuderosen er en betændelse i underhuden med anden baggrund.