Benzylpenicillin og fenoxymethylpenicillin har overvejende effekt på grampositive bakterier, fx streptokokker, pneumokokker og stafylokokker, og enkelte gramnegative bakterier, fx meningokokker og gonokokker. Ved at sætte nye sidegrupper på molekylet er der fremstillet præparater, som har bevaret effekten på grampositive bakterier, men også har effekt på gramnegative bakterier (ampicillin, piperacillin), og et præparat, som kun har effekt på gramnegative bakterier (mecillinam), fx colibakterier.
Da stafylokokkerne begyndte at udvikle resistens mod penicilliner ved at producere enzymet betalaktamase, som ødelægger betalaktambindingen i penicillin, blev penicillinerne gjort mere modstandsdygtige ved indsættelse af nye sidegrupper, hvorved bl.a. præparaterne meticillin (methicillin, 1959) og dikloxacillin, som er effektive mod betalaktamaseproducerende stafylokokker, fremkom.
Penicillin virker bakteriedræbende på bakterier i vækst ved at bindes til nogle proteiner (transpeptidaser), der medvirker til at danne krydsbindingerne i skelettet i bakteriernes cellevæg, det store peptidoglykanmolekyle, så de ikke kan fungere. Derved bliver cellevæggen svag, så bakterierne sprænges af osmotisk indsuget vand. Penicillin er ugiftigt for mennesker, men kan fremkalde allergiske reaktioner, se lægemiddelallergi.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.