ror

Ror. Forskellige rortyper; tv. den gamle klassiske type, der stammer fra sejlskibstiden. I midten et balanceror, som kræver mindre kraft for at dreje og derfor anvendes i store, hurtigtgående skibe. Th. et spaderor, der giver meget stor manøvreevne og derfor bl.a. anvendes i havnefartøjer og slæbebåde.

.

Ror, drejelig flade i et skibs agterende, der, når skibet gør fart, kan give en sideværts kraft, som drejer skibet. Det drejede rors virkning skyldes den trykforskel, der opstår i det forbistrømmende vand på rorets to sider, og roret virker derfor ikke, hvis skibet ligger stille med stoppet skrue eller blot driver med strømmen. Den ældste kendte rortype er styreåren, der blev brugt i oldtiden, i vikingetid og tidlig middelalder. Det er en kraftig, bred åre, der var ophængt agterude i skibets styrbordsside. Styreåren blev efterhånden afløst af et egentligt ror, en plade, der på forkanten var hængslet til skibets agterstavn og kunne drejes vha. en rorpind, som var fæstnet til rorstammen, rorets forlængelse opad.

I moderne tid er en række forskellige rortyper udviklet, fx balanceroret, hvor en del af rorfladen er anbragt foran aksen, så der kræves mindre kraft til at dreje roret, og spaderoret, der hænger frit i en meget kraftig rorstamme og især er egnet til skibe, der skal have stor manøvreevne. I blot nogenlunde store eller hurtigtsejlende skibe kræver det betydelig kraft at dreje og fastholde roret. Der anvendes derfor en styremaskine, der aktiveres af rorgængeren, når han drejer rattet, og påvirker roret. Visse skibstyper kan have specielt udformede ror; ubåde har fx vandretliggende højderor, og færger kan være udrustet med bovror. Se også azimut-thruster og Voith-Schneider-propel. Mht. ror til flyvemaskiner, se flyvemaskiner (teknisk opbygning).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig