Revers transkriptase, enzym, der fremmer (katalyserer) dannelsen af DNA ud fra en RNA-streng (kaldet template, eng. 'skabelon'). Betegnelsen revers skyldes, at enzymet virker i modsat retning af den normale informationsstrøm i cellen: fra DNA til RNA, se det centrale dogme.

Faktaboks

Etymologi
Ordet transkriptase er afledt af latin transcribere 'omskrive' og -ase.

Koden for revers transkriptase findes hos en række virus med RNA-arvemasse, bl.a. retrovirus, for hvilke det er et nøgleenzym under virusgenernes indbygning i de angrebne cellers arvemasse, samt hos retroviruslignende dele af arvemassen hos organismer med cellekerne (eukaryoter).

Revers transkriptase spiller ikke nogen vigtig rolle for funktionen af menneskeceller, og medicin rettet mod enzymet kan derfor anvendes i behandlingen af en række retrovirussygdomme, herunder aids.

Se også enzymer og DNA.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig