rettighed

Artikelstart

Rettighed, juridisk begreb, der anvendes til at sikre borgerne en række gunstige retlige positioner i forhold til andre borgere og i forhold til statsmagten. Rettigheder må modsvares af tilsvarende pligter for andre borgere eller for statsmagten til enten at undlade at gøre noget, der krænker borgerens rettigheder, eller gøre noget bestemt for at opfylde de krav, som borgeren kan stille i kraft af sine rettigheder.

Borgernes rettigheder i forhold til statsmagten blev stærkt udbygget ved etablering af demokratiske retsstater, i Danmark ved gennemførelse af Grundloven i 1849 (se Junigrundloven), der indeholdt frihedsrettigheder. I 1900-t. har især sociallovgivning tillagt borgere rettigheder, fx ret til økonomisk understøttelse ved sygdom og uarbejdsdygtighed. I naturret i 1700-t. antog nogle teoretikere, at borgerne havde nogle uomtvistelige rettigheder, der var uafhængige af den konkrete retsordens indhold. Denne opfattelse er senere kritiseret af bl.a. den danske retsfilosof Alf Ross, der betegner rettighedsbegrebet som et rent fremstillingsteknisk hjælpemiddel, der anvendes for at beskrive retsforhold på en overskuelig måde.

Rettighedsfortabelse

Rettighedsfortabelse sker ved fratagelse af en eller flere af de rettigheder, der normalt tilkommer en borger, fx stemmeret (se valgret), ret til at aftjene værnepligt, ret til at stifte selskaber eller ret til at drive næring. Hovedreglen har siden 1951 været, at sådanne rettigheder ikke kan fortabes. Retten til at drive et bestemt erhverv eller stifte eller lede selskaber kan dog frakendes ved dom, hvis retten i forbindelse med pådømmelse af et strafbart forhold antager, at der er nærliggende fare for, at den dømte vil misbruge sit erhverv til fortsat kriminalitet. Under tilsvarende omstændigheder kan en ansøger administrativt nægtes at påbegynde et erhverv, der kræver særlig autorisation. Visse offentlige nævn, fx Advokatnævnet og Revisornævnet, kan helt eller delvis fratage erhvervsudøvere deres autorisation, såfremt udøverne groft har tilsidesat deres erhvervsmæssige pligter. En række love har siden 1991 åbnet mulighed for, at en erhvervsudøver med betydelig gæld til det offentlige kan miste retten til at drive sit erhverv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.