Repressiv tolerance, subtil form for politisk undertrykkelse, hvor magthaverne under dække af tilsyneladende lydhørhed tillader eller endog opmuntrer til kritik af samfundssystemet, men reelt kun så længe kritikken ikke rammer systemets grundvold. Udtrykket, der blev lanceret af Herbert Marcuse, forbindes især med studenteroprøret i slutningen af 1960'erne, men har været brugt om alle magtrelationer.