Relæ (af fransk relais 'skiftested, udveksling', egentlig 'skiftested for postheste eller jagthunde', afledt af relayer 'afløse') er et apparat, der anvender svage elektriske strømme til at slutte og bryde stærke strømme, hvilket muliggør fjernstyring med meget lille effektforbrug.

Mekaniske relæer har bevægelige dele og består i deres enkleste form af en spole med kerne, et anker og en kontakt. Statiske relæer er elektroniske og uden bevægelige dele. Relæer bruges i stærkstrømsteknikken til kontrol og beskyttelse af elektriske kredsløb eller komponenter, fx elektromotorer mod overbelastning.

Historisk Betydning

Historisk set har relæer haft stor betydning i telegrafien, specielt i forbindelse med forstærkning af signaler over lange afstande. De tidligste it-anlæg var baseret på relæer, som dog hurtigt blev erstattet af elektronrør, der med væsentlig kortere omkoblingstid tillader større regnehastighed.

Det statiske relæ er i sin oprindelige form baseret på analog elektronik. I det numeriske relæ er den analoge elektronik erstattet af en mikroprocessor. Herved kan samme relæ anvendes inden for en meget bred vifte af opgaver, herunder behandling af målte driftsdata.

Praksis og Anvendelse

Der findes forskellige relætyper afhængigt af anvendelsesområdet, såsom relæer til beskyttelse af højspændingsanlæg, som overspændingsrelæer, kortslutningsrelæer, retningsrelæer og distancerelæer.

Relæer til fejlbeskyttelse af bygningsinstallationer, såsom RCD, (HPFI), anvendes til at bryde fejlstrømme, inden strømstyrken når 30 mA i et fejlsted.

I motorstyringer anvendes relæer til at ind- og udkoble motorer. Et sådant relæ benævnes magnetbetjent relæ og er koblet til et termorelæ, der overvåger motorens strømoptag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig