Rekvisit er de forskellige løsøre på teatret, der skal bruges i en forestilling, fx mindre ting i dekorationen eller personlige genstande, der benyttes under spillet, men ikke hører direkte til kostumet.
Rekvisitøren er den person, der sørger for at fremskaffe de ønskede rekvisitter, herunder at lave dem, og har ansvaret for, at de er på plads til hver forestilling. I Danmark bliver man uddannet rekvisitør til film og teater som en del af linjen for realisering (scene- og rekvisitproduktion) på Den Danske Scenekunstskole.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.