regi

Artikelstart

Regi, alt det, der vedrører en teaterforestillings ydre opsætning, scenearrangement, prøveplaner og praktiske gøremål. Regissøren er den person, der har ansvaret for, at alt, hvad der aftales med instruktøren, bliver ført ud i livet, og at det noteres i regiprotokollen, således at det fungerer til hver eneste forestilling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet regi kommer af fransk régie 'forvaltning', afledt af régir 'styre, give regler for', lat. regere.

Regibemærkninger

Regibemærkninger er dramatikeres anvisninger angående ydre regi og skuespiltekniske udtryk, som regel indsat i parentes i dialogen. Formålet er at påvirke realisationen af en tekst uden dramatikerens nærvær ved prøveforløbet. Allerede i 1660 påpegede Corneille, at "gode råd i margenen" burde med i den trykte tekst. Siden har dramatikere suppleret deres tekster med regi som fx Diderot, der 1757-58 i to stykker nærmest indlagde et helt førnaturalistisk manifest i sin meget udførlige regi, herunder hele "stumspil" af samme art som i Strindbergs naturalistiske mønsterdrama Fröken Julie (1888).

I 1800-t. blev iscenesættelsen en så selvstændig kunstart, at den komplette ydre iscenesættelse kunne købes separat til reproduktion. Ibsen og Beckett indlagde bevidst en næsten komplet iscenesættelse via gennemtænkte regibemærkninger i selve teksten. I 1900-t. blev sceneinstruktøren efterhånden en selvstændigt skabende ophavsmand til realiseringen af teksten. I vore dage stryges ofte al dramatikerregi i et teaters udskrevne rollehæfter, til trods for at dramatikerne normalt ikke er til stede under prøverne på deres værker.

Regibemærkninger kan også være indsat af senere kommentatorer og udgivere, fx af antikt drama.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig