reaktans

Reaktans er en egenskab ved en elektrisk kreds, der indeholder en kapacitans (kondensator) og en induktans (spole). Reaktans betegnes normalt Χ og måles i ohm (Ω) og er en del af kredsens impedans, der er kredsløbets modstand over for en vekselspænding.

En svingningskreds er en forbindelse i serie af en resistans R, en induktans L og en kapacitans C. Drives svingningskredsen af en vekselspænding med vinkelfrekvens ω (= 2πf, hvor f er frekvensen i hertz), er dens komplekse impedans Z = R+i(Lω−1/ωC), hvor i er den imaginære enhed. Reaktansen X er den imaginære del af impedansen, dvs. den størrelse, som er anført i parentesen efter i, og som kan aflæses på y-aksen, der viser størrelsen af den komplekse del af tallet, (Im(Z)). Resistansen R aflæses på x-aksen, der viser størrelsen af den reelle del af tallet (Re(Z)).

Impedansens størrelse målt i ohm er den numeriske værdi af Z, dvs længden af Z-vektoren i det komplekse plan, altså kvadratroden af (R²+X²) = ((R²+(Lω−1/ωC)² )^½

Det, at reaktansen er den imaginære værdi af impedansen, gør, at strømmen i kredsen ikke er proportional med spændingen, som det er tilfældet i rene resistive kredsløb, altså kredsløb der hverken indeholder kapacitive eller induktive elementer. Fasen af strømmen er enten forud eller bagud i forhold til spændingen, afhængig af om fortegnet af det komplekse led i impedansen er positivt eller negativt.

Reaktans er en vigtig størrelse i elektroteknikken. Fysisk bevirker reaktansen, at der inden for en svingningsperiode oplagres og afgives energi i kredsen. Desuden bestemmer reaktansen kredsens naturlige frekvens.