Pyjamas er en natdragt til begge køn bestående af lange, løse bukser og jakke. Den blev bragt til Europa i 1880'erne af rejsende fra Orienten, men først i begyndelsen af 1900-tallet blev den almindelig for mænd og afløste natskjorten. Fra ca. 1920 anvendte kvinder også pyjamas som alternativ til natkjolen. I 1930'erne var det moderne at bære strand- og selskabspyjamas; særlig kendt er modeskaberen Elsa Schiaparellis elegante selskabspyjamaser af silke.
Faktaboks
- etymologi:
-
Ordet pyjamas kommer via engelsk og hindi af persisk pājāmā, ordret 'benklæder'; -s tilføjet i analogi med fx trousers 'bukser'.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.