purisme (kunsthistorisk retning)

Artikelstart

Purisme er en retning inden for malerkunsten, der opstod i Frankrig i 1918 som en udløber af den syntetiske kubisme.

Faktaboks

Etymologi
Ordet purisme kommer af latin purus 'ren' og -isme.

Amédée Ozenfant og C.-É. Jeanneret (alias Le Corbusier) kritiserede i bogen Après le cubisme (1918) kubismen for at være endt i tom leg med dekorative former og fordrede et maleri, der var styret af en ny og ren stilbevidsthed i pagt med den moderne tids enkle formgivning af brugsgenstande.

De to kunstnere udgav 1920-1925 tidsskriftet Esprit nouveau. Purisme bruges også i en mere generel betydning om en konsekvent stilrenhed i kunsten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig