Artikelstart
Amédée Ozenfant var en fransk maler. Sammen med Le Corbusier udgav Amédée Ozenfant i 1918 Après le cubisme, som blev purismens teoretiske manifest.
De fortsatte samarbejdet i tidsskriftet L'Esprit Nouveau (1920-1925), et talerør for den nye ånd i samtidens kunstretninger.
I 1920'erne malede Ozenfant store kompositioner i en enkel, dekorativ stil, fx De fire racer (1928, Musée national d'art moderne, Paris). I 1931 udgav han skriftet Foundations of Modern Art i London, hvor han fra 1935-1938 drev kunstskole.
I 1938 grundlagde han Amédée Ozenfant School of Fine Arts i New York, hvor han frem til 1955 fik stor betydning for kunstlivet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.