Artikelstart
Punktum er det vigtigste og efter komma hyppigste skilletegn. Punktum bruges til at adskille og afslutte selvstændige dele af en tekst, som oftest helsætninger, fx Situationen er uholdbar. Nu må der handles., men også dele af sætninger, fx Mandag igen. Ulideligt. Efter punktum skrives første ord med stort begyndelsesbogstav.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet punktum kommer af latin punctum 'prik, punkt', en bøjningsform af pungere 'stikke'.
Punktum bruges endvidere ved forkortelser som ca., stud.jur., osv., ved angivelse af dato og klokkeslæt, fx 11.11.1998, kl. 15.40, ved ordenstal, fx Margrethe 2., og i store tal til opdeling i grupper på tre cifre, fx 75.000.000 kr. Der sættes normalt ikke punktum, når teksten står alene i en linje, fx over- og underskrifter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.