komma - skilletegn

Komma (,) er det hyppigste skilletegn i en tekst. Det bruges til at markere grænser mellem sætninger eller dele af sætninger og desuden mellem de enkelte led i en opremsning og som skilletegn mellem hele tal og decimaler i decimaltal.

Faktaboks

etymologi:
Ordet komma kommer af græsk komma, pluralis kommata, 'noget afhugget, afskåret', afledning af koptein 'afskære', egentlig om en kort sætning.

Forskellige kommasystemer

I dansk har der gennem tiden været flere forskellige officielt anerkendte kommasystemer. De første officielle kommaregler kom i 1918, og fra begyndelsen var der valgfrihed mellem to systemer, grammatisk komma og pausekomma. Det grammatiske kommas hovedfunktion er at markere, hvor en ledsætning begynder og slutter. Pausekomma følger derimod tekstens indholdsmæssige opbygning.

Pausekomma blev afskaffet i 1996, da den officielle Retskrivningsordbog i stedet introducerede nyt komma som alternativ til grammatisk komma, der ved samme lejlighed blev omdøbt til traditionelt komma. Brugen af nyt komma blev anbefalet af Dansk Sprognævn, men fik kun begrænset udbredelse.

Efter politisk pres blev nyt komma i 2004 formelt afskaffet, idet man gik over til kun ét kommasystem, dog med valgfrihed med hensyn til brug af komma foran ledsætning, såkaldt startkomma. Dansk Sprognævn anbefaler, at man undlader startkomma.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig