propan

Artikelstart

Propan, C3H8, farveløs gas, som er uopløselig i vand; kp. −42,1 °C. Propan, som er en alkan, forekommer i naturgas og i råolie og dermed associeret gas og kan udvindes heraf ved trinvis kondensation eller destillation.

Faktaboks

Etymologi
Ordet propan kommer af græsk protos 'først' og pion 'fed' og -an.

Propan indgår i flaskegas (under tryk i fortættet form) og anvendes som råstof ved fremstilling af ethylen og propylen (ved krakning) og af klorerede carbonhydrider. Flydende propan anvendes som ekstraktionsmiddel i en proces til fjernelse af asfalt fra råoliens vakuumdestillationsrest.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig