Krakning er en proces, hvorved større carbonhydridmolekyler nedbrydes til mindre; anvendes bl.a. til fremstilling af benzin fra tungere oliedestillater.

Faktaboks

Etymologi
Ordet krakning kommer efter engelsk cracking, af crack 'knæk', lydefterlignende.

Der kan være tale om en rent termisk krakning, hvor der alene foregår en opvarmning til en tilpas høj temperatur, en katalytisk krakning med anvendelse af en katalysator, der forøger udbyttet af de ønskede stoffer, eller en hydrokrakning, der foregår under et stort hydrogentryk, hvorved der opnås stor fleksibilitet. Disse processer anvendes på olieraffinaderier, i Danmark dog kun den milde termiske krakning, visbreaking (se olie (produktion).

Krakning anvendes også til fremstilling af alkener (olefiner, især ætylen og propylen) til den petrokemiske industri. Her anvendes især termisk krakning under tilstedeværelse af damp (dampkrakning), der giver et større udbytte og formindsker mængden af kul. De ideelle råstoffer er ætan, propan og flaskegas, men det mest anvendte er nafta. Også gasolie kan anvendes.

Den katalytiske krakning i fluid bed blev udviklet i USA ved 2. Verdenskrigs begyndelse og fik stor betydning for produktion af højoktanbenzin til datidens flymotorer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig