Positroniumhydrid, skrevet PsH, er en bundet tilstand af et positronium-atom og et hydrogen-atom. Dette eksotiske "molekyle", som altså består af to atomer, men med kun én atomkerne, indeholder således fire elementarpartikler: en positron, to elektroner og en proton. PsH's levetid er omkring et halvt nanosekund.

Eksistensen af PsH blev postuleret i begyndelsen af 1950'erne, men "molekylet" blev ikke påvist eksperimentelt før 1992. Det skete ved et forsøg udført på Aarhus Universitet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig