Positronium, (af positron og lat. -ium til betegnelse af grundstof), kortlivet, hydrogenlignende atom, der består af en elektron og dens antipartikel, en positron. Positroniumatomet er det letteste af alle atomer, 919 gange lettere end hydrogen. Dets atomare struktur minder meget om hydrogenatomets, men bindingsenergien er kun halvt så stor. Positronium kan frembringes ved nedbremsning af en positron og efterfølgende indfangning af en elektron. Atomet er identisk med sit eget antiatom, hvilket medfører, at det kan tilintetgøre sig selv under frigivelse af energi.

Der kendes to former af positronium: Parapositronium henfalder under udsendelse af to gammastråler med en levetid på ca. 10-10 s, mens orthopositronium henfalder under udsendelse af tre gammastråler med en levetid på ca. 10-7 s (se para- og ortho-).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig