polvandring

Artikelstart

Polvandring er en lille variation i de geografiske polers position i forhold til jordoverfladen. Polerne bevæger sig kvasiperiodisk op til ca. 10 meter omkring deres gennemsnitsposition, hvilket giver en ændring i steders bredde og længde på nogle få hundrededele af et buesekund. Dette giver også anledning til en lille korrektion af den sande stjernetid af størrelsesordenen brøkdele af et millisekund pr. døgn.

Polvandringen kan ikke forudberegnes for længere tidsrum, men må bestemmes løbende ved observation af GPS-satellitternes baner samt af meget fjerne astronomiske objekter, hvis bevægelse (renset for alle andre kendte effekter) giver det bedste mål for polvandringen.

De magnetiske poler flytter sig langt mere end de geografiske.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig