Petjenegerne var et tyrkisk nomadefolk, der dukkede op på steppen nord for Sortehavet i slutningen af 800-tallet, hvor de gennem deres tryk tvang magyarerne til at gå over Karpaterne og ned i det nuværende Ungarn.

Faktaboks

Også kendt som

patsinakker

En ny bølge fra området ved Nedre Don blev et kvart århundrede senere anledningen til en periode med uro for den unge Kyjivstat. Petjenegerne nævnes første gang i Nestorkrøniken under år 915. Fra midten af 900-tallet til 1000-tallet, da de selv blev opslugt af kumanerne, var de en konstant trussel mod Kyjivstatens sydlige regioner og mod selve hovedstaden. Således dræbte de i 972 Kyjivfyrsten Svjatoslav under et bagholdsangreb. Indfaldene synes dog at tage af, efter at de i 1036 blev besejret ved Kijev.

Fra 1090 til 1091 nåede petjeneger, som havde slået sig ned i Thrakien, frem til Konstantinopel (Istanbul i dag), hvor de blev knust af byzantinske styrker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig