Peroxisomer, små celleorganeller indeholdende en række enzymer, bl.a. peroxidase og katalase, som indgår i forskellige stofskifteprocesser, hvori molekyler reagerer med molekylær ilt (O2) under dannelse af hydrogenperoxid (brintoverilte), som udnyttes til oxidation af andre molekyler; er af stor betydning for ethanolomsætning og "afgiftningsreaktioner" i lever og nyre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet peroxisomer kommer af peroxid og græsk soma 'legeme'.

Peroxisomer kendes fra eukaryote organismer. Se også celle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig