patriark - kirkeoverhoved

Patriark er en titel på overhovedet for en større kirke.

Faktaboks

Etymologi
Ordet patriark kommer af græsk patriarches, af patria 'slægt' og -ark.

På koncilet i Nikæa 325 (se Nikæakonciler) anerkendtes biskopperne af Rom, Alexandria og Antiochia som patriarker. I 381 og 451 føjedes biskopperne af henholdsvis Konstantinopel og Jerusalem til. Oldkirkens fem patriarker er i princippet ligestillede, dog har paven i Rom og efter ham den økumeniske patriark i Konstantinopel (Istanbul) en æresforrang.

Siden oldkirken er patriarker blevet anerkendt for den georgiske kirke (691, patriarken har her titlen katholikos), for den bulgarske kirke (927) samt for den serbiske kirke (1346), for den russiske ortodokse kirke (1589) og for den rumænske kirke (1925).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig