Pasteurisering, varmebehandling, der benyttes til at uskadeliggøre sygdomsfremkaldende mikroorganismer og til at reducere antallet af fordærvelsesbakterier, gær og skimmelsvampe i levneds- og nydelsesmidler. Opvarmningstiden afpasses efter temperaturen: Ved højpasteurisering opvarmes til 85-90 °C i indtil 30 s; i en pladevarmeveksler opvarmes til 70-74 °C i indtil 40 s; lav- eller langtidspasteurisering sker ved 63 °C med en holdetid på 30 min.

Faktaboks

Etymologi
Metoden er opkaldt efter den franske kemiker og mikrobiolog L. Pasteur.

Pasteurisering anvendes især til flydende produkter som mælk, frugtsaft, øl og eddike, men også til visse kødprodukter som skinke. Produkterne bliver ikke sterile, og bakteriesporer påvirkes stort set ikke. Kimtalsreduktionen er størst i sure produkter som frugtsaft, mens visse fordærvelsesbakterier overlever i mælkeprodukter, der således har begrænset holdbarhed.

Skal mælk steriliseres, kræves opvarmning til 110-120 °C i indtil 20 min, dvs. autoklavering. En lignende effekt opnås ved UHT-behandling (Ultra High Temperature) ved 130-150 °C i nogle få sekunder. Levnedsmidler får dog ofte en "kogt" smag ved opvarmning til så høje temperaturer. Se også levnedsmiddelkonservering og mejeriteknologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig