Parasitologi, (af parasit(ter) og -logi), læren om dyriske snyltere, parasitter. Parasitologi beskæftiger sig med snylternes livscyklus, herunder de abiotiske og biotiske miljøfaktorers betydning, og snylternes indflydelse på værtsorganismen. Sidstnævnte område har hovedinteressen ved human- og veterinærparasitologi, hvor der fokuseres på sygdomme hos mennesker og dyr og de indirekte påvirkninger, snyltere har på husdyrproduktionen.

I Danmark er der en lang tradition for forskning i parasitologi. De første parasitologer var O.F. Müller og P.C. Abildgaard, der virkede ca. 1770-1800. J. Steenstrup skrev et lille skrift på dansk i 1842 om de vekslende generationer hos ikter; det blev oversat til hovedsprogene og blev en klassiker. I 1865 beskrev lægen og anatomen H. Krabbe (1831-1917) livsløbet for ekinokokken (se bændelorme og ekinokoksygdom) i Island og foreslog, hvordan sygdommen, som var meget udbredt og frygtet, kunne bekæmpes. C. Wesenberg-Lund publicerede i 1934 en internationalt kendt bog om ikternes larvestadier. Siden 1970 har der vist sig en stor opblomstring af parasitologien i Danmark, og der forskes i de vigtigste parasitsygdomme hos mennesket og dyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig