paradisfugle

Paradisfuglene er en familie af ofte meget farvestrålende og spektakulære spurvefugle fra lavlands- og bjergregnskove på Ny Guinea, Molukkerne og det nordligste Australien. Der kendes 42 arter, som fordeler sig på 15 slægter.

De er spurve- til kragestore fugle, men nogle arter når en totallængde på 110 cm i kraft af deres forlængede prydfjer. Næbbet er ret kraftigt og i nogle tilfælde langt og seglformet. Hos monogame paradisfugle er kønnene nogenlunde ens farvet, ofte metalglinsende sort. De fleste paradisfugle er imidlertid polygame, og hos disse er hunnen uanseeligt farvet, mens hannen er fløjlsagtig sort med røde, orange, gule, grønne, blå eller hvide partier. Desuden har disse hanner udviklet trådlignende eller på anden måde omdannede prydfjer, der som regel kan rejses. Prydfjerene kan udgå fra hovedet, vingerne, kropssiderne eller halen og demonstreres ligesom farverne under spil, hvorunder fuglen indtager ejendommelige positurer eller udfører forskellige akrobatiske øvelser. De fleste spiller i træerne, ofte i betydelig højde, men hos enkelte sker det på en spilleplads på jorden. Egentlige arenaer forekommer, men i reglen spiller hannerne alene, dog evt. inden for syns- og hørevidde af andre hanner.

Hos de polygame arter er hannerne helt frigjort fra yngelplejen, men hos de få monogame arter hjælper hannen med ungefodringen. Kuldet på 1-2 æg ruges altid af hunnen alene i en temmelig stor, skålformet rede bygget af plantedele. Unge hanner af polygame arter er farvet omtrent som hunnerne og anlægger først den færdige voksendragt efter fire år eller mere.

Paradisfugle var frem til omkring 1920 stærkt efterspurgte som pynt på damehatte (fjer og hele fugle; se fjer). I dag er jagt ikke noget stort problem, men nogle arters meget begrænsede udbredelse gør dem sårbare, og skovrydning er en potentiel trussel mod alle regnskovsfugle.