op art

Op art, opart, retning inden for billedkunst og design, som dyrker optiske effekter gennem arbejde med sort-hvide mønstre og subtile farveforbindelser mellem enkle, geometriske former.

Faktaboks

Etymologi
Ordet op art er en forkortelse af engelsk optical art 'optisk, synspåvirkende kunst'.

Herved kan der opstå et indtryk af rum eller af flimrende bevægelse i billedfladen.

Op art opstod som selvstændig retning omkring 1960 med kunstnerne Victor Vasarely, Yaacov Agam, Bridget Riley og Jesús Rafael Soto som væsentlige repræsentanter.

Inden for design er op art kommet til udtryk inden for bl.a. beklædning og industriel grafik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig