Faktaboks

Jesús Rafael Soto
Født
1923
Død
2005

Jesús Rafael Soto, 1923-2005, venezuelansk billedkunstner; uddannet ved akademiet i Caracas 1942-47.

Sotos tidlige maleri er påvirket af Paul Cézanne, men han begyndte i 1950'erne med afsæt i op art at arbejde med skulpturer og vægobjekter, som spiller på et optisk bedrag eller illuderer bevægelse, fx ved at udspænde snore i et geometrisk funderet system.

Lige efter sin uddannelse virkede Soto tre år som direktør for akademiet i Maracaibo.

Læs mere om Venezuela.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig