Obduktion. Obduktionskortet blev indført i 2001. Kortet blev bl.a. indført for at hjælpe en afdøds pårørende i et vanskeligt valg på et tidspunkt, hvor de er præget af sorg og chok. Kortet opbevares af personen selv, fx i tegnebog eller taske.

.

Obduktion, autopsi, sektion, lægelig undersøgelse af legemets organer efter døden. Formålet med obduktion er at undersøge, hvilke sygelige processer der var til stede i organerne, mens patienten var i live, og især at påvise dødsårsagen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet obduktion kommer af latin obductio 'tildækning', måske om tildækning af liget efter en opskæring.

Udførelse

En hospitalsobduktion kan beskrives som en stor operation foretaget efter døden. Den foretages af specialuddannede læger (patoanatomer, patologer) i særlige lokaler på patologiske afdelinger på sygehusene.

Der lægges snit gennem huden, hvorigennem samtlige organer i bryst- og bughulen udtages og inspiceres nøje efter opskæring. I særlige tilfælde udtages knoglevæv til undersøgelse, ligesom hjernen undersøges efter åbning af kraniet. Den umiddelbare undersøgelse suppleres ofte med mikroskopi og mikrobiologiske undersøgelser for at afsløre infektioner samt med kemiske analyser, hvis der kan være tale om forgiftning. Disse videregående undersøgelser medfører, at resultatet af en obduktion ofte først foreligger efter flere dages eller ugers forløb.

Efter undersøgelse af organerne bringes disse tilbage i liget, som lukkes ved sammensyning. Obduktionsteknikken er udarbejdet med hensyntagen til, at ligets ydre ændres så lidt som muligt. For at beskytte personalet mod infektion iagttages strenge hygiejniske forsigtighedsregler.

Formål

Obduktioner blev hyppigere fra 1700-t. og har siden betydet meget for udviklingen af forståelsen af sygdommenes årsager og udvikling. Dette formål tjener de stadig, men i nutiden er obduktioner tillige en kontrol af kvaliteten af lægelige diagnoser og af effekten af den behandling, der er givet. Desuden er obduktionsfund grundlaget for en pålidelig sygdoms- og dødsårsagsstatistik, da opgørelser på grundlag af dødsattester alene er behæftet med mange fejlkilder.

Det er ikke alle sygdomme, der kan diagnosticeres, mens patienten er i live, men kendskab til den sande forekomst er vigtigt, fordi geografiske forskelle og ændringer med tiden kan fortælle noget om sygdommenes årsager og om virkning af sygdomsfremkaldende faktorer i miljøet. Dette gælder ikke mindst kræft. Påvisning af arbejdsbetingede sygdomme og fejl i lægelig behandling har forebyggende og forsikringsmæssig betydning. Obduktion af dødfødte og småbørn kan afsløre arvelige misdannelser og hermed give mulighed for genetisk rådgivning. For opklaringen af forbrydelser kan obduktionsfund være afgørende. Endelig er obduktion af værdi i uddannelsen af læger.

Retslige forhold

Tilladelse til at foretage sygehusobduktion er reguleret ved lov. De nærmeste pårørende skal underrettes om, at obduktion planlægges, og kan modsætte sig denne, hvis ikke patienten i levende live selv skriftligt har givet til kende, at obduktion kan foretages.

Hvis et dødsfald er sket under omstændigheder, der kræver justitsvæsenets opmærksomhed, kan sygehusobduktion ikke umiddelbart foretages. I sådanne tilfælde foretages retslægeligt ligsyn under medvirken af en embedslæge, hvorunder det bestemmes, om retslig obduktion (se retsmedicinske undersøgelser) skal foretages.

Obduktionshyppighed

Tidligere blev sygehusobduktion foretaget på de fleste patienter, der døde på sygehus. I 1990 ændredes lovgivningen, hvilket medførte et stærkt fald i antallet af almindelige sygehusobduktioner. Fremover skulle den dødes pårørende underrettes om, at der planlagdes obduktion, og kunne modsætte sig denne. Det betød, at værdifuld viden om dødsårsager og resultater af sygdomsbehandling kan være gået tabt.

Fra 2001 blev loven igen ændret, således at man ved at udfylde et obduktionskort kan tilkendegive sin holdning til selv at blive obduceret efter døden. På kortet gives mulighed for afkrydsning af tilladelse til eller forbud mod obduktion. Samtidig gives der mulighed for en afkrydsning, så ens tilladelse til obduktion forudsætter de pårørendes accept. Under særlige omstændigheder, fx ved mistanke om strafbare forhold i forbindelse med dødens indtræden, kan politiet kræve en såkaldt retslægelig obduktion, hvis udførelse ikke påvirkes af oplysningerne på et obduktionskort eller de pårørendes holdning. Politiets krav kan dog indbringes for retten, som tager stilling til kravets berettigelse.

Selvom moderne diagnostisk teknik, fx CT-scanning, MR- og ultralydundersøgelse, afslører langt flere sygelige tilstande end tidligere, viser mange analyser af obduktionsresultater, at der stadig kan fremkomme nye fund ved obduktion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig