Tidligere blev sygehusobduktion foretaget på de fleste patienter, der døde på sygehus. I 1990 ændredes lovgivningen, hvilket medførte et stærkt fald i antallet af almindelige sygehusobduktioner. Fremover skulle den dødes pårørende underrettes om, at der planlagdes obduktion, og kunne modsætte sig denne. Det betød, at værdifuld viden om dødsårsager og resultater af sygdomsbehandling kan være gået tabt.
Fra 2001 blev loven igen ændret, således at man ved at udfylde et obduktionskort kan tilkendegive sin holdning til selv at blive obduceret efter døden. På kortet gives mulighed for afkrydsning af tilladelse til eller forbud mod obduktion. Samtidig gives der mulighed for en afkrydsning, så ens tilladelse til obduktion forudsætter de pårørendes accept. Under særlige omstændigheder, fx ved mistanke om strafbare forhold i forbindelse med dødens indtræden, kan politiet kræve en såkaldt retslægelig obduktion, hvis udførelse ikke påvirkes af oplysningerne på et obduktionskort eller de pårørendes holdning. Politiets krav kan dog indbringes for retten, som tager stilling til kravets berettigelse.
Selvom moderne diagnostisk teknik, fx CT-scanning, MR- og ultralydundersøgelse, afslører langt flere sygelige tilstande end tidligere, viser mange analyser af obduktionsresultater, at der stadig kan fremkomme nye fund ved obduktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.