dødsattest

.

Dødsattest. Side 1 udfyldes af den læge, der har udført ligsynet. Lægens underskrift sættes i rubrik A, hvis det drejer sig om et ventet dødsfald, og i rubrik B, hvis det drejer sig om et uventet dødsfald, og lægen fra politiet har modtaget meddelelse om, at et retslægeligt ligsyn ikke er påkrævet. Rubrik C anvendes ved retslægeligt ligsyn. I alle tre tilfælde bekræfter lægen desuden ved sin underskrift, at der ikke foreligger tilknytningsforhold, fx familieforhold, til den afdøde. Rubrik D anvendes fx til, at politiet kan give tilladelse til, at liget føres ud af landet. På side 2 skal der gives oplysning om en eventuel udført operation inden for den sidste måned før dødsfaldet, og om der er udført obduktion.

.

Dødsattest, del 2.

.

Artikelstart

Dødsattest, dokument i to dele, som udfærdiges af en læge i forbindelse med ethvert dødsfald.

Første del indeholder oplysninger om den afdødes identitet, dødstidspunkt og resultatet af ligsynet, som fastslår dødens indtræden. Denne del udgør det legale grundlag for, at begravelsesmyndigheden kan give tilladelse til begravelse eller bisættelse (ligbrænding).

Den anden del indeholder oplysninger om dødsmåde og dødsårsager og tjener overvejende medicinalstatistiske formål; den indsendes direkte til Dødsårsagsregisteret i Sundhedsstyrelsen. De to dele behøver ikke at blive udfyldt på samme tid eller af samme læge. Dødsattesterne arkiveres i Rigsarkivet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig