Dødsattest er et retsligt dokument, der anvendes som dokumentation for at døden er indtrådt. Dokumentationen anvendes af relevante myndigheder, fx skifteretten. Dødsattesten udstedes af en læge i forbindelse med ligsyn, både det almindelige ligsyn og det retslægelige ligsyn, jf. Sundhedslovens § 182. Efter udstedelsen af dødsattesten kan den afdøde begraves, brændes eller føres ud af landet.
dødsattest
Udstedelse af dødsattest
Dødsattesten udstedes af den læge, som foretager ligsynet; ved almindelige ligsyn i afdødes hjem er det den praktiserende læge, og ved hospitalsdødsfald er det en læge på sygehuset. Ved de retslægelige ligsyn, der foretages på begæring af politiet, er lægen overlæge ved Styrelsen for Patientsikkerhed. I København foretages de retslægelige ligsyn dog af en læge fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Dødsattestens indhold og opbygning
Dødsattesten består af to sider, af hvilken den første side indeholder data om afdøde, og en rubrik hvor lægen og evt. politiet underskriver attesten. Den anden side indeholder udelukkende lægelige oplysninger og underskrives af den læge, som udfylder den, hvilket ikke nødvendigvis er den samme læge, som har udfyldt side 1.
Side 1
Lægen skal udfylde dødsattestens side 1, og attesterer herved afdødes identitet – ved det retslægelige ligsyn er det dog politiet, der indestår for identiteten, herunder personens navn, CPR-nummer, og bopæl. Til beskrivelse af dødsfaldet angives dødstidspunkt eller findetidspunkt, dødssted eller findested, lægens funktion og de sene sikre dødstegn, der er dødsstivhed, ligpletter, forrådnelse, steril forrådnelse ved dødfødte samt forandringer, der er uforenelige med livets opretholdelse.
Endelig anføres det, om politiet har været kontaktet, jf. Sundhedslovens §179, og om afdøde har elektroniske implantater, fx pacemaker el. lign. Nederst på siden er der en rubrik med fire underrubrikker til underskrift.
Rubrik A
Rubrik A benyttes af lægen, når der ikke er foretaget indberetning til politiet jf. Sundhedslovens § 179. Det bekræftes, at der er fundet sene sikre dødstegn, at lægen ikke er inhabil, og at ligbrænding eller begravelse kan finde sted.
Rubrik B
Rubrik B benyttes af lægen, når der er foretaget indberetning til politiet jf. Sundhedslovens § 179, men hvor politiet har tilkendegivet, at der ikke er fundet anledning til retslægeligt ligsyn. Det bekræftes, at der er fundet sene sikre dødstegn, at lægen ikke er inhabil, og at ligbrænding eller begravelse kan finde sted.
Rubrik C
Rubrik C benyttes af retslægen ved det retslægelige ligsyn. Det bekræftes, at der er fundet sene sikre dødstegn, og at lægen ikke er inhabil.
Rubrik D
Rubrik D benyttes af den polititjenestemand, der deltager i det retslægelige ligsyn og bekræfter, at der ikke er noget til hinder for, at liget begraves, brændes eller, efter udstedelse af ligpas, føres ud af landet.
Indsendelse af side 1
Når dødsattestens side 1 er udfyldt og underskrevet, udskrives den og udleveres den til den, der drager omsorg for begravelsen, eventuelt ad digital vej. Dødsattestens side 1 indsendes efterfølgende af begravelsesmyndigheden til Sundhedsdatastyrelsen.
Side 2
Angivelse af dødsmåde
Siden begynder med angivelse af dødsmåden – naturlig død, ulykke, selvmord eller drab/vold. Hvis dødsmåden ikke kan fastslås, kan retslægen angive denne som uoplyst, men dette kan kun ske i forbindelse med retslægeligt ligsyn.
Angivelse af dødsårsag
Derefter angives i Dødsårsag I i hierarkisk rækkefølge den tilgrundliggende dødsårsag og de deraf afledte diagnoser med ICD-kode og angivelse af omtrentlig varighed fra diagnosetidspunkt til dødens indtræden. I Dødsårsag II angives relevante sygdomme, som kan have medvirket til dødens indtræden, herunder misbrug og psykiske lidelser.
Lægen angiver herefter medikamenter ved forgiftninger samt hændelsesstedet. Det anføres, om der er foretaget obduktion og, hvis dette er tilfældet, resultatet deraf. Fund ved supplerende undersøgelser angives, og retslægen anfører en kort sygehistorie. Side 2 underskrives af lægen, og indsendes derefter elektronisk til Sundhedsdatastyrelsen, når relevante supplerende undersøgelser foreligger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.