Normannere, de vikinger, der bosatte sig i Normandiet i det nuværende Frankrig, og deres efterkommere.
Fra slutningen af 800-t. havde vikinger hærget i Normandiet, og i 911 indgik vikingehøvdingen Rollo og den franske kong Karl 3. den Enfoldige en traktat, der tildelte Rollo et område ved Seinen.
Herfra erobrede normannerne et større område og etablerede fyrstedømmet Normandiet. Normannerne blev hurtigt påvirket af karolingisk kultur og antog fransk sprog og kristendommen.
I 1000- og 1100-t. udstrakte de deres indflydelse til bl.a. England, som de invaderede i 1066, og til Middelhavsområdet fra omkring 1015, hvor de først fungerede som lejesoldater, men senere erobrede landområder i Syditalien og Sicilien, der i 1130 blev et selvstændigt kongerige. Herfra forsøgte de at erobre områder i Det Byzantinske Rige.
Normannere deltog i 1. korstog og oprettede i 1098 fyrstedømmet Antiochia i Syrien.
Gennem politiske alliancer og indbyrdes giftermål opretholdt de normanniske slægter forbindelse med hinanden gennem 1100-t. Derefter blev de fleste selvstændige fyrster.
Kommentarer (1)
skrev John Howard Lind
Ordet "normanner" var vel i modsætning til ordet "vikinger" den betegnelse nordboer gik under i især latinske kilder, da de begyndte at færdes uden for moderlandene i perioden fra slutn. af 700-tallet og fremefter. Det er vel også først deraf de nordboer der slog sig ned i det senere Normandiet fik deres navn?
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.