Negl, lat. unguis, gr. onyx, hård plade af forhornede hudceller, som findes på hver finger og tå hos menneske og aber; modsvarer kløer, klove og hove hos andre pattedyr. Neglene er placeret på bag-/oversiden af tæernes og fingrenes yderstykker, og den underliggende knogle er bredt ud som understøttelse af neglen. Neglene har betydning for manipulation af små ting og for kradsning.

Neglen består af den synlige negleplade, som ender i en fri kant, og af en huddækket neglerod, som kan ses, hvis man presser neglekanten ned mod fingeren. Neglen dannes i negleroden fra de dybe lag af overhuden, som her er fortykket (den hvide, halvmåneformede del af neglen tæt ved roden, lunula). Resten af den synlige del af neglen er gennemskinnelig og synes lyserød pga. en rigelig blodforsyning af den underliggende hud, neglelejet, som er fast bundet til såvel neglen som knoglehinden.

Neglepladens flade, forhornede og døde negleceller, som svarer til overhudens forhornede celler (se hud), er bundet sammen af proteinet keratin, som i neglen er mere svovlholdigt end i huden og derfor stivere. Neglen tiltager i tykkelse under fremvæksten, fra under 1 mm til omkring 1,5 mm, idet celler fra neglelejet inddrages. Neglens frie rand bliver hvid, når den slipper neglelejet pga. øget luftindhold, ligesom hvide pletter i neglen skyldes indfangne luftbobler.

Fingernegle vokser ca. 0,1 mm i døgnet, alt afhængigt af en række faktorer som fx alder og årstid: Væksten er størst hos unge og om sommeren. Fingernegle vokser fire gange hurtigere end tånegle og hurtigst på langfingeren. Hvis negle ikke klippes eller skades, kan de blive mange centimeter lange.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig