Naturkvalitet, begreb, der anvendes i politiske beslutninger i naturforvaltningen. I naturkvalitetsplanerne fastlægges målsætninger for naturområderne, og der laves en prioritering af deres beskyttelse og genopretning. Karakteristiske naturområder med et særpræget og ofte alsidigt dyre- og planteliv og med sjældne arter vil for det meste blive prioriteret højt, mens områder under påvirkning af moderne landbrugsdrift har ringere naturkvalitet. Et vigtigt led i naturkvalitetsplanerne er en omfattende overvågning, der dels kan følge, om indsatsen fører til de fastsatte mål, dels kan danne grundlag for at revidere planerne.

Opfattelsen af, hvad der er god og dårlig naturkvalitet, er genstand for subjektive vurderinger, og der kan sjældent findes enighed om, hvilket naturindhold man ønsker i et område. Det nærmeste, man kommer en fællesnævner for god naturkvalitet, er en "oprindelig" og "vild" natur udviklet uden menneskets påvirkning. Det kan være klitheder, hvis plantevækst er en klimaksformation.

Hyppigere er den gode naturkvalitet direkte afhængig af menneskets påvirkning. Det gælder fx lyngheder, overdrev og lysåbne skove, der er et resultat af tidligere tiders landbrug, hvor husdyrenes græsning holdt buske og træer væk. Derfor kan den gode naturkvalitet ikke uden videre defineres som den natur, der får lov at passe sig selv. Resultatet ville blive, at store områder gror til og mister et væsentligt naturindhold, som kan være en forudsætning for et dyre- og planteliv, man ønsker at bevare. Se også natursyn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig