mistelten

Mistelten, Viscum, slægt i sandelfamilien, Santalaceae.

Slægten rummer ca. 100 arter i den gamle verdens troper og varmt tempererede egne, heriblandt alm. mistelten, Viscum album, der forekommer enkelte steder i Danmark. Arterne ligner hinanden og har grønne, gaffelgrenede skudsystemer med små kvaste af enkønnede, gulgrønne blomster i forgreningerne; sidegrenene støttes af et par stedsegrønne, læderagtige blade. Alle arterne er epifytiske halvsnyltere. Misteltenplanterne er så afhængige af værtstræerne, at de dør sammen med de grene, de snylter på.

De to typer særkønnede blomster ligner overfladisk hinanden, men hanblomsternes fire støvknapper er helt sammenvokset med blosterbladene, opdelt i talrige rum og åbner sig med porer; hunblomsterne er oversædige med kort griffel og støvfang. Frugten er et bær med klæbrigt kød, der fæstner frøet til et nyt værtstræs bark; spredningen foregår ved hjælp af fugle.

I Danmark, Norge og Sverige er misteltenen nu sjælden, men den var udbredt i Ældre Lindetid (7000-3900 f.Kr.). I Sydengland, Mellem- og Sydeuropa er mistelten almindelig.