J.G. Frazer

Faktaboks

J.G. Frazer
født:
1854
død:
1941

J.G. Frazer, James George Frazer, 1854-1941, britisk antropolog og religionshistoriker; professor i Liverpool og Cambridge. I hovedværket The Golden Bough: A Study in Magic and Religion (12 bd., 1911-15) følges gudekongemotivet gennem de religionshistoriske kilder.

Kongens indvirkning på landets frugtbarhed forklares ved en teori om to typer magi: lighedsmagi og samhørighedsmagi.

Brug af lighedsmagi skulle få ting, der ligner hinanden, til at influere på hinanden, mens samhørighedsmagien skulle kunne påvirke ting, der kom i berøring med hinanden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig