Minedrift medfører miljøforstyrrelser og indgreb i naturen. Dagbrud er de synligste indgreb med huller på op til flere kilometer i diameter og indtil flere hundrede meters dybde. Men også underjordiske miner efterlader synlige spor på overfladen i form af elevatortårne og — fælles med dagbruddene — bygningskomplekser til oparbejdning af malmene samt bunker af overjord og sidesten, der skal fjernes for at komme til malmen. Minerne leverer i de fleste tilfælde koncentrater af de værdifulde mineraler. Restproduktet (eng. tailings), der skilles fra under oparbejdningen af malmen, deponeres i bunker på jordoverfladen eller i de dele af minerne, som er tømt for malm.
Minedrift er ledsaget af forurening. Støv og støj knyttet til brydningsprocesserne kan ofte være til stor gene for omgivelserne. Vand, der siver ud af minerne og affaldsbunkerne, kan forurene overfladevand, grundvand og de omgivende landarealer og medføre tungmetalforgiftning. Fx har brunkulsbrydning i Danmark givet omfattende okkerforurening og forsuring i bl.a. Vorgod Å og Tim Å. Affaldet kan være gennemvædet med kemikalier; det gælder fx affald fra flotation, der indeholder rester af de kemikalier, der er brugt i processen, og kviksølv eller cyanid i affald fra oparbejdning af guldmalme. Malme indeholder ofte pyrit og andre sulfidmineraler, hvoraf en del ender i affaldet. Når disse kommer i kontakt med atmosfæren, dannes svovlsyre, som forsurer omgivelserne. Metallerne bly, cadmium, kobber, molybdæn, zink mfl. udvindes af sulfidmineraler, dvs. svovlholdige malme. Svovlet fjernes i smelteværker, der ofte er placeret ved minerne, hvilket resulterer i frigørelse af svovldioxid og dermed sur nedbør omkring minerne. Dette var tidligere et stort problem og gav anledning til omfattende ødelæggelse i form af udryddelse af plantevækst og forsuring af søer og floder. Der er i dag i de fleste lande med minedrift skrappe regulativer, der kræver rensning af røgen fra smelteværkerne.
Tidligere tiders minedrift har efterladt store ar i landskabet. Siden 1970'erne er der i lovgivningen i de fleste lande med minedrift stillet skrappe krav til mineselskaberne, både hvad angår selve driften af minerne og den oprydning, der skal finde sted, når driften ophører. I Danmark følges tilladelser til fx grusgravning af krav om, at graven skal efterbehandles, når gravningen er ophørt.
Konflikter mellem minedrift og det omgivende samfund er velkendte. Ofte må der foretages et svært valg mellem på den ene side minedrift, der skaber arbejdspladser og indtægter, og på den anden side ulemperne ved en sådan forurenende virksomhed. Der er få eksempler på, at miljøet har vundet over minerne; et af dem er uranminen ved Ranstad i Sverige, der blev lukket bl.a. pga. pres fra lokalsamfundet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.