middelalderen (Matematik)

Matematikkens udvikling i Europas middelalder falder i en række faser. Indtil ca. 700 kendte selv de lærdeste stort set kun nogle definitioner, samtidig med at de priste matematikken som et vigtigt vidensfelt. Efter Karl den Stores uddannelsesreform i 780'erne begyndte langsomt undervisning i de fire traditionelle områder: Aritmetik, baseret på den græske matematiker Nikomachos' håndbog fra 100-tallet (oversat af den romerske filosof Boëthius); geometri, baseret på latinske landmålingshåndbøger og brudstykker af Euklids Elementer; Nikomachos' harmonilære (ligeledes oversat af Boëthius); samt astronomi, i første omgang hovedsagelig bestående af computus (aritmetisk kalenderregning med påskebestemmelse i centrum); efter 1000 dukkede matematiske beviser langsomt op. Et afgørende spring skete i 1100-tallet, da bl.a. Euklids Elementer, Ptolemaios' Almagest, al-Khwarizmis Algebra og hans skrift om regning med "arabertal" oversattes fra arabisk, delvis også direkte fra græsk. På grundlag af oversættelserne opstod en række pædagogisk tilpassede versioner af Euklid samt kompendier i Ptolemaios' system og i arabertalsregning, som i 1200-tallet nåede en betydelig udbredelse på universiteterne.

Kendt, men mindre udbredt, blev græske, arabiske og nye latinske arbejder om sfærisk astronomi, optik og statik mv. I 1300-tallet skabtes, især ved universiteterne i Oxford og Paris, en helt ny form for matematik, bl.a. knyttet til den spekulative matematisering af naturfilosofien (jf. Merton-skolen).

Ligeledes i 1300-tallet skabte lærere ved de norditalienske købmandsskoler både nye teknikker for regning med arabertal på papir og en handelsregningstradition, der forblev i live indtil 1960'erne. I første omgang uafhængigt af de eksisterende latinske oversættelser importerede de også den arabiske algebra og interesserede sig (som oftest med forkerte løsninger) for tredje- og fjerdegradsligninger.

I 1400-tallet begyndte renæssancebevægelsen at præge matematikken, fx med nye oversættelser fra græsk og Leon Battista Albertis formulering af teorien for centralperspektivet.

Læs mere om middelalderen.