Mentalhygiejne er en ældre betegnelse for forebyggelse af psykiske lidelser og fremme af mental sundhed. Mentalhygiejne udøves fx ved at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og at undgå stress og konflikter. Det kan betragtes som det psykiske modstykke til faget hygiejne.

I Danmark har faget især været identificeret med professor i socialmedicin og hygiejne ved Københavns Universitet Poul Bonnevie og professor i psykologi ved Aarhus Universitet Eggert Petersen, der som direktør for Landsforeningen for Mentalhygiejne (stiftet 1938, opløst 1976) arbejdede med folkeoplysning om psykiske lidelser, deres årsager, forebyggelse og behandling. Efter opløsningen af Landsforeningen fortsatte arbejdet i Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge, der bl.a. har taget initiativ til og støttet projekter vedrørende børn og unge, bogudgivelser og årlige konferencer om ny udvikling inden for området.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig