Mejeriingeniør er en kandidatuddannelse i fødevarevidenskab, cand. techn. al., fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet med specialisering i mejerividenskab og med mindst seks måneders mejeripraktik. Uddannelsen er en overbygning på uddannelsen til fødevareingeniør. Den nuværende uddannelse er en videreførelse af den tidligere uddannelse til mejeriingeniør (cand.lact.), oprettet 1921 ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.