mediestorm

Mediestorme findes i stigende grad også på sociale medier og kan handle om andre emner end politik. En mediestorm kan således også være en såkaldt shitstorm (som begreb kendt siden ca. 2010) på sociale medier, der handler om en virksomheds ageren eller en persons offentlige udtalelser, der møder voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser.

Ved medieskandaler er det typisk journalister, der skubber mediestormen i gang i form af afsløringer eller påstande. Shitstorme opstår på sociale medier og ofte ud fra kommunikation fra en forurettet part. Journalistiske medier kan efterfølgende dække samme sag og derved øge opmærksomhed og skabe legitimitet for sagen.

Mediestorme udspringer af et problem, der indeholder en eller anden form for oplevet risiko for eller trussel mod nogen. Mediernes omfattende dækning af det pågældende problem kan dog ofte komme ud af proportion i forhold til problemets reelle risici eller trusler. Interessenter i en given sag fra det politiske system, erhvervslivet eller civilsamfundet, der ofte fremstår som kilder i mediernes dækning, kan fremme denne dispropotionalitet. Modsvaret fra de organisationer og enkeltpersoner der er udsat for en mediestorm, beskrives ofte som krisekommunikation.,

Mediestorme resulterer typisk ikke i konkrete interventioner eller problemløsninger. Ofte ebber de ud igen efter nogle uger. For personer eller organisationer, der befinder sig i orkanens øje, er en mediestorm typisk en ubehagelig oplevelse og erfaring.

Et eksempel på en mediestorm er det, der i foråret 2023 ramte folketingsmedlem Jon Stephensen, som var partiet Moderaternes kulturordfører.

Den 7. marts 2023 bragte tv2.dk en artikel om Stephensens fortid som successfuld men omstridt teaterdirektør på teatrene Østre Gasværk og Avenue-T i København/Frederiksberg.

TV2 angav at have talt med flere end 30 af Jon Stephensens kolleger, der anklagede ham for manipulation, trusler, illoyalitet og magtmisbrug. I de efterfølgende dage kom flere tidligere medarbejdere og samarbejdspartnere med nye eksempler.

Sideløbende genopblussede en anden konfliktlinie, der omhandlede hans forhold til sin tidligere arbejdsgiver, Avenue T.'s bestyrelse. Bestyrelsen havde afskediget Stephensen som direktør i maj 2022, hvilket han hævdede skyldtes hans politiske engagement i partiet Moderaterne.

Stephensen reagerede i første omgang ved at afvise beskyldningerne. Senere offentliggjorde han en uforbeholden undskyldning til alle, der måtte have følt sig forulempet og trådt på af hans adfærd. Samtidig afviste han kritikken fra Avenue T's bestyrelse i forhold til en omstridt underskrift.

I to uger blæste denne mediestorm og blev bredt omtalt. Efter godt to uger havde den lagt sig. Avenue T.'s bestyrelsen ville ikke politianmelde Stephensen og Stephensen fik i første omgang opbakning fra sit parti, Moderaterne.

I slutningen af april kom en ny runde pga. en upassende sms sendt til en ung kvinde fra partiet. Jon Stephensen tog herefter orlov fra Folketinget. I august forlod han partiet og blev løsgænger.

Et typisk eksempel på en shitstorm, var den der ramte bagerkæden Lagkagehuset i 2020. Det skete, efter TV2 afslørede, at Lagkagehuset havde modtaget 4,7 millioner kroner i lønkompensation som Covid19-hjælpepakke, selv om virksomheden har en selskabskonstruktion, som er designet til ikke at betale skat i Danmark. En voldsom bølge af kritik og boycot-opfordringer på sociale medier ebbede ud efter et par uger.