.

Medfødte sygdomme. Øverst: Medfødt hofteledskred kan påvises ved Ortolanis prøve, hvorunder der føles et klik, når barnets lår bøjes i hofteleddet og derefter spredes. Nederst: Sygdommen behandles med Denis Brownes spredeskinne med benene i frøstilling. Skinnen tillader uhindret bleskift.

.

Medfødte sygdomme. Ligesom overtallige fingre (polydaktyli) kan der forekomme overtallige tæer.

.

Medfødte sygdomme (ortopædiske sygdomme), De medfødte ortopædiske sygdomme inddeles i medfødt hofteledskred, hånddeformiteter og foddeformiteter. Mest udbredt blandt disse er medfødt hofteledskred.

Medfødt hofteledskred

Medfødt hofteledskred (luxatio coxae) kan påvises hos ca. 1% af nyfødte børn. Straks efter fødslen foretages med barnet i rygleje Ortolanis prøve, som foregår ved at bøje lårene i hofteleddet og derefter sprede de bøjede lår. Ved hofteledskred føles der et klik, når ledhovedet glider på plads ind i ledskålen. Diagnosen kan bekræftes ved ultralydundersøgelse. Ubehandlet medfører lidelsen udtalt halten og efterhånden hofteslidgigt; den behandles i ca. tre måneder med Denis Brownes spredeskinne (efter den engelske børnelæge Denis Browne, 1892-1967), der sikrer hoftehovedets position i ledskålen (frøstilling) med god prognose.

Hånddeformiteter

Hånddeformiteterforekommer hos 2‰; sammenvoksning af fingre (syndaktyli) er den hyppigst forekommende. Desuden ses overtallige tæer eller fingre (polydaktyli) med dobbelt anlagt tommelfinger eller lillefinger.

Foddeformiteter

Medfødte sygdomme. Medfødt klumpfod på et barn, der er en måned gammelt. Barnet vil uden behandling kun kunne komme til at støtte på kanten af foden.

.

Medfødt klumpfod (pes equinovarus) forekommer hos 1‰; den er hyppigere hos drenge pga. et arveligt moment. Ved klumpfod er muskler, sener og ledbånd på bag- og indersiden af underben og fod kortere end normalt pga. ufuldstændig udvikling, således at foden kommer til at pege indad og nedad; tilsammen får underben og fod et køllelignende udseende. Klumpfod behandles med bandager og senere operation med seneforlængelser og korrektion af ledbånd.

Ved den medfødte hælfod (pes calcaneovalgus) peger foden opad og udad. Fejlstillingen kan skyldes tryk under fosterets lejring i livmoderen; behandling med bandager er normalt tilstrækkelig.

Spidsfod (pes equinus) skyldes for kort akillessene og bemærkes oftest først, når barnet begynder at gå, idet det da går på tå.

Ved hulfod (pes cavus) er der høj, buet, kort svang.

Platfod (pes planus) er uden svangbue, og belastningen overføres over hele fodens kontaktflade; den er et normalt fænomen hos nyfødte og retter sig under væksten. Der kan skelnes mellem forfodsplatfod (pes transversoplanus) med nedsynkning af forfodens tværbue og bagfodsplatfod (pes planovalgus) med nedsynkning og indaddrejning af hælbenet, således at det er mere fremspringende end den normale ankelkno (malleol). Se også fodlidelser.

Læs mere om medfødte sygdomme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig