Hofteslidgigt. Øverst røntgenbillede af bækken og hofter med typiske slidgigtforandringer omkring højre hofteled, dvs. øget knogletæthed omkring leddet med forsnævret ledspalte. Stregerne er tegnet af ortopædkirurgen for at støtte vurderingen af, hvilken størrelse protese der skal indsættes. Nederst røntgenbillede efter operation med indsættelse af et kunstigt hofteled (protese), som består af to selvstændige dele. Den nederste del erstatter lårbenshalsen og lårbenshovedet, som begge er fjernet; dens skaft er indført i lårbenets marvhule. Skaftet er opadtil forsynet med et hoved, som passer ind i protesens anden, skålformede del, der med en særlig knoglecement er fastgjort til bækkenknoglen efter fjernelse af hofteskålen.

.

Hofteslidgigt, arthrosis coxae, kronisk lidelse i hofteleddet med degeneration og svind af ledbrusken; den kan forekomme allerede i 30-40-års-alderen. Hyppigheden tiltager med stigende alder, og i aldersgruppen 55-75 år andrager den ca. 5%.

Symptomerne er varierende og består i det tidlige stadium i morgenstivhed og igangsætningssmerter. Senere kommer der belastningssmerter, som medfører halten og gangbesvær. I de sene stadier er der hvilesmerter og indskrænket bevægelighed af benet. Tilstanden er selv i moderate tilfælde meget invaliderende. Diagnosen kan ofte stilles alene ud fra sygehistorien, men sikres først og fremmest ved en røntgenundersøgelse, hvor ledspalten findes reduceret med øget knogletæthed af ledfladerne og udbygning af disse. Der er dog ingen sammenhæng mellem graden af disse forandringer og symptomernes sværhedsgrad.

Behandlingen er i langt de fleste tilfælde medicinsk og består i begrænset aktivitet, aflastning og gigtlægemidler. I udtalte tilfælde, som udgør ca. 10% af de symptomgivende tilfælde, kan operativ behandling blive nødvendig. Der er to forskellige operative strategier. Ved den ene søger man gennem overskæring af lårbensknoglens øverste ende (osteotomi) at ændre belastningsakserne for hofteleddet. Ved den anden fjernes leddet og erstattes af et kunstigt hofteled (artroplastik). I Danmark foretages ca. 7500 udskiftninger af hofteleddet pr. år (2012), især hos patienter i den ældre aldersgruppe, hvor indgrebet giver de bedste resultater.

Der skelnes mellem en primær og en sekundær form for slidgigt, som optræder lige hyppigt. Ved den primære form skyldes slidgigtudviklingen forandringer i bruskens sammensætning; årsagen hertil må formentlig søges i genetiske forhold, se slidgigt. I den sekundære form skyldes slidgigtudviklingen forandringer i selve hofteleddets anatomi som følge af tidligere sygdomme eller beskadigelser. Disse kan fx være hoftelidelser i barnealderen (medfødt hofteledskred, Calvé-Legg-Perthes' sygdom, epifyseløsning i lårbenshovedet), betændelsesagtige ledlidelser (leddegigt, Bekhterevs sygdom), følger efter knoglebrud og ledskred i hofteleddet eller knoglesammenfald i lårbenshovedet efter fx brud på lårbenshalsen, alkoholisme eller langvarig behandling med binyrebarkhormoner. Arbejdsmæssige forhold er også af betydning for udviklingen; slidgigt i hofteleddet ses således med øget hyppighed hos landmænd og balletdansere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig