medarbejderejede virksomheder i USA

Virksomheder i USA, der udsteder medarbejderaktier, er inspirerede af den nu afdøde Louis Kelsos (1913-1991) tanker om en "demokratisk kapitalisme", som skulle tilvejebringes gennem en mere ligelig formuefordeling. En spredning af ejendomsretten skulle sikre, at lavindkomstfamilier kunne få andele i kapitalakkumulationen i det amerikanske samfund.

Kelsos tofaktorteori blev offentliggjort i 1967 med bogen "Two Factor Theory: The Economics of Reality" (Vintage Books, 1967). Kelso så, at traditionel handel med aktier på børsen leder til en meget lille medarbejderandel af en virksomheds aktiver. Som økonomien bliver mere kapitalintensiv, fordi menneskeligt arbejde erstattes med automatiseret teknologi, bliver der behov for at sprede ejendomsretten. Tanken er i dag højaktuel på grund af den fremadskridende robotisering, uden at der er en kompenserende efterspørgsel på arbejde beskæftiget i jobs med nye og ændrede jobfunktioner. Kelsos ide gik på, at der i dette tilfælde er behov for kapitalindkomst til erstatning af arbejdsindkomst. I praksis blev det senere Senator Russel Long, der blev igangsætteren af lovgivningsarbejdet, der ledte frem til medarbejderaktieplaner eller på engelsk "employee stock ownership plans" – herefter ESOP’en som typisk er en ”trust” eller medarbejdernes aktiekonto i virksomheden.

Medarbejderaktier i USA indebærer flere ordninger:

• Den egenfinansierede ESOP indbetalt af arbejdsgiveren indebærer, at ESOP’en modtager et skattefradrag, som svarer til bidragene indbetalt til medarbejderfonden kontant eller som aktier fordelt på en virksomheds medarbejdere. Aktierne finansieres af virksomhedens overskud eller af henlæggelser. Fradraget kan før skat andrage op til 15 % af den totale lønsum i virksomheden.
• Den fremmedfinansierede ESOP udgør en mindre andel af virksomheder med medarbejderaktier i USA. Denne ordning indebærer, at arbejdsgiverne lånefinansierer ordningen med en fradragsret på op til 25% af lønsummen. Afkast overført til medarbejderkonti er i øvrigt også fradragsberettigede.
• 401 (k) planer hvor både medarbejdere og arbejdsgivere indbetaler og erhverver sig aktier i virksomheden.
• generationsskifte i virksomheder hvor ejere, der går på pension ønsker, at virksomheden skal fortsætte. Hvis ejerne investerer i amerikanske aktier for den pris, man opnår for virksomheden opnås der også et fuldt fradrag for det investerede i andre virksomheder.

Hertil kommer en række andre ordninger i form af udskudt overskudsdeling, Employee Ownership trusts, Aktieoptioner, opkøbsplaner og medarbejderstyrede kooperativer.

Ifølge National Center for Employee Ownership blev der i 2018 etableret 252 nye ESOP'er med en beskæftigelse på 31.000 deltagere. Totalt set er der cirka 6.501 ESOP'er i USA. Dette er fortsat ikke meget set på baggrund af den amerikanske økonomis størrelse.

Forskning i medarbejderaktieordninger peger samstemmende på, at det ikke er medejet alene, der skaber resultater i form af en forbedret konkurrence- og udviklingsevne. Det er endvidere ikke medarbejderdeltagelse i beslutninger alene, der skaber gunstige resultater. I stedet er det kombinationen af medeje og deltagelse i beslutninger, der giver økonomiske resultater, der er er bedre end i virksomheder uden et deltagerstyret medeje.

Douglas Kruse og Joseph Blasi konkluderede, at ESOP-virksomheder øger omsætningen, beskæftigelsen og omsætningen pr. medarbejder med ca. 2,3 % til 2,4 % pr. år i forhold til en kontrolgruppe uden en ESOP. ESOP-virksomheder har endvidere en længere levetid. Resultaterne af dette sammenlignende studie – ESOP-virksomheder contra virksomheder uden en ESOP falder smukt sammen med andre projekters resultater i USA.

Gorm Winther gennemførte således et studie af virksomheder i New York og et studie i Washington sammen med kolleger fra Washington Universitet, hvor han sammenlignede Esop virksomhedens vækstrater før- og efter ESOP'es indførelse; mht. omsætningen, beskæftigelsen og omsætningen pr. ansat voksede ESOP stikprøven hurtigere end en kontrolgruppe af virksomheder uden en ESOP.

Hamid Mehran fandt tilsvarende frem til, at børsnoterede selskaber med en ESOP havde en stigning på 2,7% om året efter ESOP'ens indførelse. Disse resultater svarer endvidere til en undersøgelse af ESOP'er i staten Washington foretaget af Peter Kardas, Adria Scharf og Jim Keogh. Her kunne man konkludere, at ESOP'er betaler medarbejderne mere end sammenlignelige ikke-ESOP-virksomheder.

En analyse foretaget af General Accounting Office (GAO) anvendte en metode baseret på matchende par af virksomheder med eller uden en ESOP. Også GAO foretog et longitudinalt studie, hvor man sammenlignede virksomheder før og efter etableringen af en medarbejderaktieordning. Man dækkede 110 virksomheder og fokuserede på produktivitet og virksomhedernes rentabilitet. GAO-undersøgelsen viste, at ESOP'er ikke synes at have nogen indvirkning på overskuddet, til gengæld øgedes produktivitetsvækst med 52% over den periode man undersøgte.

De sidste 80 – 90 år er der foretaget i hundredvis af studier baseret på vidt forskellige metoder i forskellige lande. Samstemmende er konklusionen på studier af medarbejderdeltagelse i beslutninger og ejerskab den, at medarbejderes motivation og engagement i virksomhedens drift øges, og at dette indvirker på virksomhedens økonomiske resultater, produktiviteten og evnen til at skabe vækst og udvikling. Det er sjældent at man ser denne enstemmighed i samfundsvidenskabelig og økonomisk forskning.