medarbejderstyrede kooperativer

Medarbejderstyrede kooperativer er det, der kommer tættest på den økonomiske teori om den arbejderstyrede økonomi udviklet af professor Jaroslav Vanek (1930-2017), Cornell Universitet i delstaten New York, USA.

I den medarbejderejede virksomhed går medarbejdere sammen i et kooperativ eller en anden type virksomhed og danner et uafhængigt fællesskab – det er i Danmark ikke alle arbejderkooperative virksomheder, der er kendetegnet ved denne ejerform.

Det klassiske arbejderkooperativ i Danmark er i mange tilfælde en virksomhed ejet af fagbevægelsen og styret af arbejder- og forbrugerbevægelsens repræsentanter. Det betyder, at den enkelte virksomhed ikke er underlagt medarbejdernes direkte demokratiske kontrol.

I stedet forlod man efter 1945 med Socialdemokratiets socialiseringsprogram forfattet af primært Jens Otto Krag tanken om demokratisk valgte bedriftsråd i de oprindelige produktionsforeninger. I stedet organiserede man virksomhederne som indirekte forbrugervirksomheder med bestyrelser sammensat af fagforenings-, forbruger- og medarbejderrepræsentanter.

Senere er man gået over til forskellige virksomhedsformer, f.eks. a.m.b.a., f.m.b.a. (forening med begrænset medlemsansvar), ApS, A/S eller fonde. Fagbevægelsen spiller fortsat en rolle i nogle af kooperationens medlemsvirksomheder, men de senere år er tanken om medarbejderejede virksomheder også begyndt at vinde indpas. Det fuldt ud medarbejderejede kooperativ indebærer, at det er medarbejderne, der sætter kursen, hvad strategi, arbejdsopgaver, arbejdstid og arbejdskultur angår.

Det medarbejderejede kooperativ styres og ejes demokratisk efter princippet om "en person – en stemme" modsat det kapitalstyrede selskab ejet af fjerne investorer eller aktionærer, der kontrollerer virksomheden efter princippet om, hvor mange aktier man ejer. Selskabsformen spiller ind her; a.m.b.a. eller f.m.b.a er demokratiske og styres efter princippet om "en person – en stemme".

ApS eller A/S kan derimod godt være medarbejderejede, uden at man praktiserer demokratisk kontrol. Her gælder det, at anpartshavernes eller aktionærerne indflydelse og andele i profitterne bestemmes af, hvor stor en del af kapitalen hver medarbejder ejer. Her kan det ikke udelukkes, at man beslutter sig for, at ejerandele kan kapitaliseres og udbetales som akkumulerede værdier ved afgang fra selskabet. Da det medarbejderejede selskab Unimerco i sin tid afhændede sine aktier, kunne de enkelte medarbejderejere realisere betydelige kursgevinster på ejerandele.

Profitter investeres i virksomheden, eller de fordeles blandt medarbejderne i forhold til en demokratisk besluttet fordelingsnøgle, f.eks. arbejdsindsats eller omsætningsbidrag. De kooperative sikringer, der gælder i forhold til Rochdaleprincipperne, gælder også i arbejderkooperative virksomheder. Kooperationen beskriver rammende dette som princippet om ”nøgen ind – nøgen ud”. Kooperativers startkapital tilvejebringes af medlemmerne, der investerer i en eller flere andele i virksomheden og derved bliver medejere. Man kan ikke få mere med sig ud, når man forlader kooperativet end, hvad man oprindeligt skød ind.

Det medarbejderejede kooperativ omskriver Rochdaleprincipperne til følgende syv enkle kendetegn:

1. Frit og ligeværdigt medlemskab
2. Kooperativer kontrolleres af medlemmerne. Normalt med lige stemmeret (én person – én stemme).
3. Økonomisk deltagelse, hvilket indebærer, at alle deltager og bidrager med arbejdskraft, finansiering eller på anden vis.
4. Uafhængighed, hvor den demokratiske kontrol udelukker udefrakommende interesser
5. Uddannelse og oplysning
6. Samarbejde med andre kooperativer i virksomhedsnetværk med brug af interesseorganisationens støttestrukturer
7. Samfundsansvar baseret på medvirken til en bæredygtig udvikling af lokalsamfundet

Rochdaleprincipperne refererer til den skotske by Rochdale, hvor en gruppe kristne socialister i 1844 stiftede verdens første forbrugerkooperativ. Disse principper gælder endnu i dag på globalt plan blandt kooperative virksomheder.

Kooperativer kan opdeles i flere forskellige former:

• leverandørkooperativer (andelsbevægelsen) hvor landbrugere går sammen for at sikre sig gode afsætningspriser.
• forbrugerkooperativer (brugsforeninger) hvor forbrugere går sammen for at sikre sig gode og billige varer i detailleddet
• arbejderkooperativer hvor medarbejdere går sammen for at sikre sig ordentlige løn- og arbejdsforhold
• kooperativer med flere formål (multi purpose cooperatives) hvor de forskellige interessenter leverandører, forbrugere og medarbejdere i forskellige kombinationer danner et kooperativ med flerstrenget interessevaretagelse.

I den verdensomspændende kooperative bevægelse med hovedkvarter i den baskiske by Mondragon er der flere eksempler på flerstrengede kooperativer ved siden af de tre andre, der opridses her. Mondragonkooperativerne har siden 1956 præsteret en vækst og en udvikling, der har skabt et multinationalt selskab med over 80.000 medlemmer.