mave-tarm-parasitter

Artikelstart

Mave-tarm-parasitter, parasitter i menneskers og husdyrs mave-tarm-kanal, som kan huse et stort antal ormeparasitter (helminter, fx bændelorme, ikter og rundorme) og/eller encellede parasitter, fx amøber. Uhygiejniske forhold eller stor bestandstæthed af værtsorganismen øger ofte graden af parasitbelastning, se også epidemiologi.

Hos husdyr er der som regel mange forskellige arter til stede samtidig i samme vært. En sådan polyparasitisme ses også hos mennesker, i særdeleshed i troperne.

Infektion med mave-tarm-parasitter kan påvirke fordøjelse og stofskifte på mange forskellige måder afhængigt af parasitart og antal. Hyppige symptomer er diarré, blodmangel, nedsat vækst og generel utrivelighed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig